tirsdag den 18. januar 2011

"Bitre ytringer" - forelskelse i mikroskopet.

Godaften, blog, godaften...

Jeg her hjertekvaler - men det lader til at være meget normalt i min alder. Og dog kan jeg ikke lade vær' med at tænke: Er det mig? Er jeg for naiv? - for jaloux?

For, kære blog, hvordan kan det være, at Sanne, som hverken er særligt køn eller videre intelligent (sorry, Sanne, men nogle gange skal man bare have luft for alt det indeni... ), kan være så gode "venner" med Thor - ham den dejlige, jeg har kunnet li' siden 4.? "Love is so complicated" - dér ramte du hovedet på sømmet, Anthony Hamilton... Jeg fatter det ikke! Hvad har hun, som jeg ikke har? Udover... Hun har et enestående talent til altid at fremstå som værende interessant, hun ser tyndere ud i ansigtet end jeg (*kun* i ansigtet - og jeg har altså de flotteste øjne! ..og så kan jeg i det mindste finde ud af at ligge min makeup de rigtige steder), hun er barnlig (noget mænd tilsyneladende ser som et stort plus.. Don't ask me why!), har haft en masse kærester (størstedelen 4-5 år ældre end hende selv), og så er hun mere barmfager end undertegnede. Well, og begge deres mødre har sklerose.Og så tegner hun.

Årh, jeg havde ikke tænkt mig, at dette skulle være en blog fuld af bitre ord, men lige nu er jeg bare så forvirret indeni, at den eneste følelse jeg har styr på, er vrede. Og det er så gennem vredens røde øjne, at jeg ser verden i øjeblikket. Så, please forgive me, at jeg er lidt.... Du ved... eller, det ved jeg ikke, om du gør; jeg ved ikke selv, hvad jeg mener. Jeg ved ikke, hvad jeg mener med noget. NOGET SOM HELST!

*suk*

Jeg ved ikke; jeg må hellere slutte nu. Jeg ved faktisk ikke, om jeg vil udgive denne blog; jeg fremstår som en ond heks, men som jeg tidligere har skrevet, foretræklker jeg at være ærlig herinde, og det må så også gælde på mine dårlige dage..

Skriv til mig, hvis du kender kuren på et knust hjerte; og hvis ikke, så lad mig være, så jeg selv har tid til at tape stumperne sammen.

Godnat, blog, du som bliver overøst med alle mine mange bekymringer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar