mandag den 17. januar 2011

"proto-blog"

Jeg aner ikke, hvordan jeg skal introducere mig selv - jeg har aldrig før skrevet en blog. Måske burde I få alle de overfladiske ting om mig: min hårfarve, højde og vægt, min alder og mit bosted... men alle de ting ville bare gøre jer forvirrede; måske kunne i danne jer et fysisk billede af mig, men det psykiske ville aldrig helt falde på plads. Derfor må i nøjes med dette: jeg er et 15-årigt hunkønsvæsen, placeret på Jorden, og med en masse humørsvingninger. Jeg kalder det frustrationer over livets uretfærdighed og mangler; de kalder det hormonel ubalance.

En af de omdrejningspunkter, mit liv cirkulerer stødt og uroligt om lige i øjeblikket, er de fyre dér... Siden en gang i 4. klasse har jeg været vild med det samme hankønsvæsen, som desværre aldrig har vist mig den store interesse. Det virker sådan lidt ynkeligt, når jeg skriver det her; 5 år spildt i en ulykkelig forelskelse, som jeg aldrig rigtig har gjort noget ved. Tja, det er vel egentlig også lidt patetisk, men jeg er ikke typen, der er til kærester; jeg er forelsket i at være forelsket. Mit længste forhold strakte sig over elleve timer, og jeg burde måske lige indskyde, et det var fra en aften til en morgen, og forgik i 5. klasse...

Som et resultat af min utilfredsstillende erfaring på det punkt, har jeg nu besluttet, at jeg kun vil forelske mig i skuespillere, sangere og alle de andre, som jeg alligevel kun vil møde på tv - og computerskærmen. ...Men hvis du ringer til mig om en uge, er dét forsæt sikkert faldet på gulvet ;-)

Over and out for denne gang, kære blog!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar